5/13/13




Kursus i grafisk billedkomposition efter ”det gyldne snit” af Billedkunstner Marianne Meincke

Weekenden 8. – 9. juni i Big Wheel Studios, Færgegårdsvej 15, Bygning 30, 1. sal.

Pris: 600 kr for begge dage

”Det gyldne snit” er et målsystem i forholdet 3:5:8. Systemet bruges af mange billedkunstnere som hjælp til at placere figurer på billedfladen, så billedet virker harmonisk for øjet, der ser det.  

På kurset udleveres kopier af nogle af Richard Mortensens grafiske billeder, som skal give kursusdeltagerne inspiration til at folde papirfigurer. Derefter laves blyantstegninger af linierne i de foldede figurer, og der gennemgås en kompositionsskabelon over ”det gyldne snit”. Tegningerne farvelægges i sort/hvidt med tusch el. lignende. 

Marianne er 50 år. Født i Vordingborg og opvokset i landsbyen St. Røttinge ved Tappernøje. Hun er uddannet som kunsthåndværker på Skolen for brugskunst og er nu billedkunstner. 

Hun har erfaring med undervisning fra bl. a. Ny Carlsberg Glyptotekets tegneskole, aftenskoler og private skoler, derudover har hun været med i udformningen af dragtscenografi til forestillingen Kameliadamen på Det Kongelige Teater under Jean Voigt i slutningen af firserne.

Tilmelding hos Marianne Meincke på tlf 30400206 inden d 1. juni