3/19/12

(se fotos fra selve aftenen under "BIG WHEEL GALLERY")

Fredag den 13. i kulturens smeltedigel
Big Wheel Studios og STARS åbner igen dørene for en aften ud over det sædvanlige, når Big Wheel Night for anden gang løber af stablen på STARS fredag d. 13. april. Det spændende program byder på musik, performance og spoken word fra nogle af tidens mest interessante kunstnere, og traditionen tro sætter publikum selv billetprisen. 


Teaterperformance:
GLENN & LINN Ziqver Xavier // A Humdrum Life "Den Virkelighed Der Endnu Ikke Er", er en fysiologisk forestilling, med akrobatisk mime, dans og masker.

Billedperformance:
MOLLY HASLUND 
I de seneste år har performanceopførelser været helt centrale i Molly Haslund's kunstneriske virke, hvor emner om eksistentielle problemstillinger fremføres med et glimt i øjet. 


Spoken Word:
SEIMI NØRREGAARD
Har optrådt med lyrik og spoken word til mange forskelligartede events bl.a. på Roskildefestivalen og på international kunstfestival i Syrien 


Musik:
HEIDI MORTENSON
Anmelderroserne regner ned over den elektroniske solokunstner, som netop har udgivet EP'en Mørk, der blev modtaget med vendinger som ”hun er uden tvivl en af Danmarks og Europas dygtigste og mest inspirerende elektroniske musikere” (lydtapet.net). 
Aftenens konferencier er Kristján Ingimarsson fra Neander
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg