5/30/12

(se fotos fra selve aftenen under "BIG WHEEL GALLERY")

PORTRAIT
between child and adult
7. juni: Kl. 12-19. Fra kl. 19 er der “suppe til alle” med artist talks.
8. juni: Kl. 11-16. 
Big Wheel Studios, Færgegårdsvej 15, Oringe, 4760 Vordingborg.
Gratis entré.

Mini-opera sekvenser og dramatisk cellospil i verdensklasse. Kunstdokumentar og lydinstallationer. Alle er elementer der fletter sig ind mellem hinanden i det fabelagtige moderne Gesamtkunstwerk: ”Portrait – between child and adult”, hvor man bl.a. kan høre den unge, talentfulde kontratenor Daniel Carlsson, samt den spektakulære engelske cellist Zoë Martlew. 

Hvornår er man barn og hvornår er man voksen? er spørgsmålet, der satte hele projektet i gang. I samarbejde med digital mediekunstner Signe Klejs og antropolog Birgitte Stampe Holst tog Line Tjørnhøj kontakt til over 200 danske skoleelever på ca. 14 år og spurgte dem om deres opfattelse af verdenen, deres rettigheder og drømme: Derfra hvor står de står - på grænsen mellem barn og voksen. De unge har udtrykt sig gennem interviews, de har lavet film, musik/ lyd, skrevet digte mv. 
På baggrund af de unges materialer, har Tjørnhøj komponeret musik og Signe Klejs har lavet mediedesigns. Det er blevet til kunstværket PORTRAIT – between child and adult. En hypermoderne collageinstallation, der også åbner op for publikums interaktion bl.a. i form af stop-motion filmstudier. 
Som noget ganske enestående går komponisten Line Tjørnhøj i clinch med problematikker, der både rører og vedrører. I 2009 anmeldte Houston Chronicle et af hendes værker med ordene: “Danish composer Line Tjørnhøj has finally gone where no other composer has ever thought or dared to go.” Gang på gang udfordrer Tjørnhøj musikkens form, materiale og opførelse. Hendes seneste værk ”PORTRAIT – between child and adult” er ingen undtagelse! 


7. juni: Kl. 12-20. Fra kl. 19 er der “suppe til alle” med artist talks.
8. juni: Kl. 11-16. 
Big Wheel Studios, Færgegårdsvej 15, Oringe, 4760 Vordingborg.
Gratis entré.
Værket er en installation med liveperformances i en gentagende cyklus, hvilket inviterer publikum til at gå og komme, som de har lyst. 
Medvirkende
Komponist, koncept og kunstnerisk ledelse: Line Tjørnhøj.
Digital mediekunstner: Signe Klejs
Antropolog: Birgitte Stampe Holst
Musikere: Zoë Martlew (cello) og Daniel Carlsson (kontratenor)
For yderligere information kontakt:
Pressekoordinator Eva Havshøj Ohrt (mobil: 20 61 50 72)
eller komponist Line Tjørnhøj (mobil: 23 45 95 96)
Programindslag: 
1. Opera : Mennesker 
Recitativa: Kontratenor Daniel Carlsson.
”Tror du, der er mere mellem himmel og jord eller andre i rummet end bare os?”
”Det ku’ godt være - et andet sted - vi ikke vidste - at der fandtes nogle bitte små mennesker” 
(tekst: konfirmander Vordingborg. Musik: Line Tjørnhøj)
2. Oplæsning: Frames
Synopsis: Antropolog Birgitte Stampe Holst.
En fortælling om 14-åriges navigation mellem barn og voksen, mellem kropslugte og -lyde, mellem alvor, ansvar, frygtsomhed og skrøbelighed.
3. Opera: Adam´s Apple
Recitativa: Kontratenor Daniel Carlsson.
Ved at bearbejde de 14-åriges optagelser af sig selv i en elektronisk sound-collage, har Line Tjørnhøj skabt et lydpartitur. Det er et lydligt print af ”stemmen i overgang”. Et påtrængende, anstrengende og knækkende vidnesbyrd om overgangen, seksualitet og usikkerhed.
4. Mini-dokumentar: Portrait – between child and adult.
Media.dox: Digital mediekunstner Signe Klejs, komponist Line Tjørnhøj, antropolog Birgitte Stampe Holst: Syn´s du, du er barn eller syn´s du, du er voksen? 
5. Opera: Scarlet Beast 
Aria: Cellist & performer Zoë Martlew
En stor del af lydfilerne som de 14-årige selv har optaget, kredser om seksualitet i lyde og private, delikate udsagn. 
”Scarlet Beast” er en glædesfyldt sensuel parafrase af Johannes Åbenbaringens tekst om ”the whore of Babylon”, hvor den syndige, seksuelle krop skildres. Men det er også en direkte henvisning til popikonet Madonnas humoristiske og provokerende verdens tour, ”the whore of Babylon”,  som hun iscenesatte som kommentar til ny-puritanerne i USA. 
6. Interaktiv lydskulptur - Media.art: Display og Hive
Display: 
Billedsiden. Digital mediekunstner Signe Klejs.
Visuel komposition af de 14-åriges stop-motion film. 
Hive:
Lydsiden: Komponist Line Tjørnhøj
Værket symboliserer kuben, der sværmes om. Udbyttet fra kuben er honning og voks og refererer til "blomsterne og bierne". I lydskulpturen samles alt det, de 14-årige har samlet op ude i verden, og hele tiden kommer der nye elementer til, fordi de kan tilslutte sig kuben gennem egne gadgets og fortælle den, hvad de har lyst til. 
7. Opera: Falling
Recitativa: Kontratenor Daniel Carlsson
Kastratsangernes stemme bliver kaldt ”the angel’s voice”. Den ansås i tidlig opera som velegnet til at udtrykke de mest maskuline og virile kriger/helteroller med sin transseksuelle kvalitet. Kontratenorstemmen er et direkte modbillede til de 14-åriges knækkende, påtrængende stemmer. Falling er Händels kendte arie Lascia Cio Pianga, indsunget baglæns.

Alle indslagene opføres efter hinanden og varer ca. en time i alt. Mellem hver cyklus er der pause, hvor man kan gå rundt mellem installationerne, interagere eller bare opleve.